QA Specialist og Senior QA Specialist

Category:  Quality Assurance, Quality Compliance & Quality Co
Country/Region:  DK
Location: 

Odense, DK, 5260

– For dig, der trives med at arbejde med kvalitet og lovgivning fra et operationelt perspektiv, både selvstændigt og i dialog med vores leverandører og interne afdelinger.

 

Vi søger flere kvalitetsspecialister med produktions- eller GMP-erfaring, der trives med at have et stort ansvar og som godt kan lide at sætte sig grundigt ind i detaljerne i en lovgivning, er god til at kommunikere, sætter pris på sparring og samarbejde, og har sans for systematik og orden. Som specialist i teamet trives du i et miljø præget af høj faglighed og skarpe prioriteringer.

 

Om jobbet

Vi søger QA specialister og Senior QA specialister til at varetage vores Tekniske Aftaler (TA) med vores leverandører, som bliver en del af et ny-etableret lancerings-team, som lige nu består af 6 kollegaer.

 

I Orifarm i Odense producerer vi ikke selv, men vi har to anlæg i henholdsvis Hobro, DK, og Lyszkowicze, PL, som står for produktionen. Derudover har vi mere end 130 producenter i forskellige lande, der producerer vores i alt mere end 300 forskellige produkter.

 

Som QA Specialist vil du være det koordinerende bindeled mellem de forskellige teams i QA, regulatorisk og Pharmacovigilance i relation til udfærdigelse eller opdatering af eksisterende TA. Du vil være ansvarlig for at sikre, at TAen afspejler lovkrav og understøtter Orifarms eksisterende processer. Desuden vil du være ansvarlig for, at QA, RA og pharmacovigilance processer er understøttet af ansvarsfordelingen i TAen ved at indgå i dialog med vores leverandører og tilsikre vores compliance.

 

Du vil derfor komme til at samarbejde og være i dialog med mange forskellige afdelinger i QA, RA, og Pharmacovigilance, samt med mange andre forskellige leverandører både indenfor og udenfor EU.

 

Opgaven i sig selv består derfor i opdatering af eksisterende TA eller udformning af ny TA, men indebærer derudover:

  • Kendskab til Orifarms QA, RA og Pharmacovigilance afdelinger
  • Kendskab til Supply chain
  • Kendskab til QA processerne i Orifarm
  • Dybdegående viden omkring Eudralex
  • Fortolkning af lovgivning
  • Tilsikre Orifarms compliance
  • Vedligeholde vejledninger og procedurer i relation til TA
  • Ansvarlig for TA i forhold til at tilsikre compliance i TA procedurerne
  • Support for andre afdelinger ved TA spørgsmål/udfordringer

 

Hvem er du?

Du kommer til at være en del af vores Innovation & Launch team, som har ansvaret for Tekniske Aftaler, samt udvikling og lancering af nye produkter til vores markeder.

 

Som en selvstændig person trives du med at tage ansvar for dine opgaver og ansvarsområder. Ligeså vigtigt er det dog, at du har lyst til at samarbejde med kollegaer i din afdeling såvel som på tværs af afdelinger.

 

Du går ikke på kompromis med produktkvaliteten, og samtidig sikrer du rettidig levering af vores produkter til markedet. Du trives også i forhandlingssituationer, hvor din evne til at lytte, forstå modparten og finde fælles løsninger er afgørende.

 

Derudover har du en procesorienteret tilgang, er fleksibel og imødekommende samt altid på udkig efter muligheder for optimering. Du trives med både skriftlig og mundtlig kommunikation via Teams på både dansk og engelsk, især med vores mange leverandører.

 

Sidst men ikke mindst trives du i et socialt miljø, hvor der er plads til både grin og sparring.

 

Til denne stilling er det en fordel, hvis du har erfaring fra et GMP miljø. Det kan være apotek eller medicinal- eller fødevareindustrien. Erfaring med farmaceutisk fremstilling er en fordel.

 

Udover ovenstående forventer vi, at du:

  • Evner at arbejde struktureret med øje for detaljer
  • Er fleksibel og kan tænke selvstændigt
  • Mestrer engelsk i skrift og tale
  • Kommer med relevant uddannelsesmæssig baggrund på minimum kandidat niveau, som f.eks farmaceut, biokemiker, biomediciner, procesteknolog eller lign.

 

Hvem er vi?

Afdelingen er nyetableret og sammensat af medarbejdere fra to andre teams i hhv. QA og RA, som på nuværende tidspunkt består af 6 kollegaer.

 

I afdelingen har vi en uformel og positiv omgangstone, hvor der både er plads til grin og seriøsitet. Vores gode samarbejde bærer præg af, at vi hver især tager ansvar for egne områder, men samtidig hjælper hinanden i en travl og spændende hverdag.

 

Om Orifarm

Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

 

For as many as possible, as healthy a day as possible.

 

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

 

Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder: Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&A for at yderligere at øge vores tilbud.

 

Vi tilbyder

I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

 

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling. Og når vi opnår gode resultater i fællesskab, er alle medarbejdere, også studentermedhjælpere, selvfølgelig en del af vores bonusordning.

 

Lokation

Afhængig af hvor du bor, kan du have din primære dagligdag på Orifarms hovedkontor i det sydlige Odense eller på vores kontor i Søborg, København. Hvis du bor i København kan der, efter behov, forekomme arbejdsdage i Odense.

 

I starten af ansættelsen skal du i en periode forvente transport til Odense for at imødekomme en effektiv træning. Varigheden af dette afhænger bl.a. af forudgående erfaring. Dette aftales med lederen inden ansættelse og opstart.

 

Har du brug for yderligere information?

Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Nete Vinstrup Michelsen på netmi@orifarm.com

 

Vi er ofte på udkig efter nye medarbejdere, der kan bidrage til vores vækst og derfor har vi muligvis andre muligheder, der er interessante for dig? Følg os på LinkedIn og modtag opdateringer omkring vores forretning og jobmuligheder: https://www.linkedin.com/feed/

 

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.